Webhotel-portalen

Find den bedste og billigste webhosting her

Guide

For at komme i gang med at finde det Webhotel der passer bedst til dine behov er der nogle ting du skal tage med i dine overvejelser. Disse punkter er beskrevet nedenfor.

Hvad skal jeg bruge mit Webhotel til?

Generelt set kan det være ligegyldigt hvad dit mål med siden er, men det er nu alligevel meget godt at være lidt på forkant med det hele. Det er ved at tænke sig lidt om her at man kan spare sig megen ærgelse senere hen.

Personlig hjemmeside eller passiv indkomst?

Hvis du vil have en side hurtigt op og køre så kan det hele lade sig gøre på omkring et par timer (det inkluderer køb af domæne og ventetiden på DK-Hostmaster – det kan tage op til en time). Dette er den typiske tilgang hvis man vil tjene penge passivt på internettet, det vil sige opsætte en blog og så skrive en masse gode artikler.

Dette kan også være en hjemmeside til den lokale fodboldklub eller til en mindre personlig virksomhed. Se eventuelt vores guide til private der vil have et webhotel.

Med mindre du allerede kender en del til webudvikling og diverse teknologier vil vi anbefale dig at starte med et Webhotel der understøtter PHP og så installere WordPress derpå – alt softwaren er gratis du skal kun købe dig et domæne og et Webhotel.

Udvikling og nørderier

Hvis du heller vil nørkle lidt med kode eller måske endda begynde at lære at kode skal du vælge et Webhotel der understøtter det sprog du vil udvikle i. Det er måske PHP eller måske ASP.NET – det er de to hovedsprog.

De fleste PHP Webhoteller inkluderer den gratis database MySql så du hurtigt kan begynde at kode dine egne hjemmesider og hvem ved – måske opfinder du det nye facebook.

Hvis du er til Microsoft teknologien .NET skal du købe et webhotel der understøtter dette. Disse webhoteller kommer også typisk med databasen MySql og det er super nemt at koble på denne database og begynde at udvikle løs.

Bemærk at der er forskel på disse to platforme, man SKAL vælge den ene eller den anden, man kan ikke kombinere og køre fx. ASP.NET på et PHP Webhotel.

Et Webhotel og flere domæner

Her skal man lige holde tungen lige i munden, hvis man ved man senere skal bruge flere domæner kan det være en god ide at finde leverandører som tillader at man kan have flere mapper på hvert Webhotel og så tilkøbe kun domæner til at pege ned i disse mapper. Dette er en meget billigere løsning og hvis man laver en hjemmeside til sin virksomhed, sin fodboldklub eller en personlig hjemmeside. Alle disse kan befinde sig på samme Webhotel uden at de forstyrrer hinanden.